Panelhegn
Blandt de mange forskellige typer af hegn, som du kan finde hos os, er panelhegnet. Ligesom et havehegn er det et ideelt galvaniseret hegn, hvis du skal have afskærmet haven fra vejen eller lignende. Det kan også med fordel bruges til at skabe mindre rum i haven eller til at beskytte køkkenhaven.
Mange muligheder
En anden mulighed, denne type hegn giver dig, er at lave en hundegård. Har du træer, der skal beskyttes, eller måske en nyplantet hæk, der har brug for ekstra støtte, mens den vokser sig større, kan du også snildt benytte dig af et galvaniseret hegn.
Robust og solidt galvaniseret hegn
Hegnet er lavet i galvaniseret tråd, der efter svejsning enten er plastbelagt eller pulverlakeret. Du har dermed et robust og solidt hegn, der kan holde til meget.
Panelhegn med X-deko
Den pulverlakerede udgave fås i sort og har et elegant og dekorativt "X" øverst i lågen. Det bliver leveret sammen med stolper, lås, håndtag og monteringsbeslag. Nøgler får du også med, og så er du ellers klar til at få sat dit nye hegn op.
Grønt eller gråt hegn
Hegnet med plastbelægning fås i de to farver grøn og grå. Når du køber en af disse to udgaver, får du stolper, låger, håndtag og nøgler, stabler og stolpehætter med, så du nemt og hurtigt kan komme i gang med monteringen.
Hvorfor vælge PH-hegn.dk?
Der er mange gode grunde til at vælge PH-Hegn.dk, og her giver vi dig nogle af dem:
- Vi har været i branchen siden 1982 og har dermed mange års erfaring
- Vores medarbejdere er dygtige, veluddannede og dedikerede til deres fag
- Vi har stort fokus på altid at levere den bedst mulige service til vores kunder
- Vi forhandler kun produkter af høj kvalitet
- Vi tilbyder vores service til kunder på hele Sjælland
Hegnberegner
Som en særlig service har vi lavet hegnberegneren. Du finder frem til beregneren fra vores forside, og her kan du regne dig frem til, hvor meget materiale, du har brug for, for at få sat et flot, nyt hegn op. Du kan også få et overblik over vores mange forskellige hegnsløsninger og finde den, du synes allerbedst om.